fashion & lifestyle

5 ting jeg har erfaret igennem mit over 5 år lange parforhold

Hey babes!

I dag kommer jeg med et lidt mere personligt og ''seriøst'' indlæg på bloggen. Som nogle af jer nok ved, har jeg haft en kæreste og altså været i et 'fast forhold' i lidt over fem år. Eftersom disse fem år næsten er alle mine teenage år, får jeg ret ofte spørgsmål såsom; ''savner du ikke at være single?'', og ''er du ikke bange for at gå glip af noget?''. Generelt synes jeg, at der i dag er en ret stor tendens til at mene, at det er fedest, bedst, sjovest osv. at være single. Sådan har jeg det sjovt nok ikke :P Mit svar er som regel også, at hvis F og jeg ikke havde det godt sammen, hvis jeg drømte om at være single, eller hvis jeg ikke var glad i mit forhold, så ville jeg jo nok slet ikke være i det;) Med dette indlæg mener jeg jo selvfølgelig ikke, at man SKAL være i et forhold, at det SKAL være i laaang tid, eller at det er mega nederen at være single. Der er heldigvis ikke noget rigtigt eller forkert når det kommer til kærlighed, det handler om at være glad og lykkelig - og jeg kan kun snakke ud fra mine egne erfaringer.

Jeg har, grundet hele dette emne, i dag valgt at komme med fem ting, jeg har erfaret som noget af det vigtigste, når det kommer til parforhold - here we go:

1. Han/hun skal også være din bedste ven. Jeg ser selvfølgelig F som min kæreste, men jeg ser ham også som min bedste ven. Selvfølgelig på en lidt anden måde end min bedste veninde, men altså lidt derhen af. Størstedelen af tiden opfører vi os jo som 'venner'. Det er vigtigt bare at kunne slappe af, grine, fjolle og bare være sammen uden, at det HELE TIDEN skal være på en romantisk måde. Med det sagt, er jeg dog stadig en sucker for ''date nights'', kys og kram og det at putte til en god film - det er bare vigtigt at kunne være komfortable og nede på jorden med hinanden.

2. Kommunikation er key! Noget af det aller vigtigste i et forhold er god kommunikation. Dét at kunne (og turde!) snakke med hinanden og virkelig sætte den anden person ind i, hvordan man har det, og hvad man føler og tænker om forskellige ting, er bare så ekstremt vigtigt og afgørende i et seriøst forhold. Altså fyre kan ikke læse tanker, og det kan vi piger jo altså heller ikke :P Hvis jeg dog bare havde en 5'er for alle de skænderier, der udelukkende byggede på misforståelser, grundet i dårlig kommunikation, og altså kunne være undgået, hvis vi havde kommunikeret ordentligt. Her er det især kommunikation over sms eller lignende, der som regel kan være lidt tricky, da der MEGET NEMT kan opstå misforståelser på skrift.

3. LYT! Denne hænger lidt sammen med førnævnte. Det nytter jo selvfølgelig ikke noget at plapre løs, hvis man ikke husker også at lytte. Man forventer jo, at ens partner lytter, når det er én selv, der snakker, så hvorfor skulle det ikke også gå den anden vej? Jeg ved, at jeg selv er lidt dårlig til det og burde arbejde lidt mere på dette punkt, da jeg netop ved, hvor vigtigt det er.

4. Husk dig selv. Selvom et parforhold selvfølgelig primært handler om det at være to personer sammen, er det vigtigt, at man ikke glemmer også at tænke på sig selv. Man skal give sig selv tid til også at være alene eller sammen med venner og veninder, og samtidig også huske at give sin partner tid og plads til dette. Så selvom det som sagt handler meget om at passe og pleje hinanden og forholdet, må man bestemt ikke glemme også at passe og pleje sig selv og andre relationer.

5. R - E - S - P - E- C - T! Til sidst, men ikke mindst er respekt også en meget vigtig ingrediens i opskriften på et sundt, dejligt og langvarigt forhold. Dette skal selvfølgelig endnu engang gå begge veje. Respekt er et bredt begreb, og jeg vil ikke gå så meget i detaljer med det. Jeg mener bare, at man skal have en overordnet respekt for sig selv og sin partner --> Man skal respektere hinandens valg og beslutninger, hinandens drømme og ønsker, behandle hinanden med respekt osv.. Man kan selvfølgelig sagtens stadig gå på kompromis med forskellige ting, dog bare uden at glemme at respektere sin partner fuldt ud. Personligt mener jeg, at dette kommer automatisk, hvis man elsker hinanden.


Puha, det blev et af de længere indlæg :P Jeg håber ikke, at jeg tabte alt for mange af jer, men at jeg har fået gjort jer lidt klogere på nogle af de ting som jeg mener, er næsten altafgørende når det kommer til parforhold.

xo Alma

Synes godt om

Kommentarer