fashion & lifestyle

Bedre karakterer med simple metoder

 
Til daglig går jeg i 2.g på Gribskov Gymnasium. Jeg har valgt den 3-sproglige linie, da jeg ønsker at gå journalist- og kommunikationsvejen, for at opnå min drøm om et job i modeindustrien ;-) Hverdagen går derfor som så mange andres på min alder med aflevering efter aflevering, og jeg synes godt nok at 2. g trækker tænder ud. Heldigvis trøster mange mig med, at det bliver lidt bedre i 3. g, så det er bare med at holde ud. Der er som sagt meget at se til synes jeg, for jeg vil jo også gerne have tid til at se mine venner, kæreste, træne, dyrke min hobby, som jo er min dejlige hest (læs om den lige HER), og passe mit arbejde, for med min shoppelyst, skal der jo tjenes lidt skejser ;-) Udover alt dette, er jeg igang med mine sidste køretimer inden den praktiske prøve (læs om dette HER). Med denne spækkede kalender taget i betragtning, føles det nogle gange som om, at der ikke er timer nok i døgnet. Og hertil kommer jo så, at jeg også gerne vil have rimelige karakterer. I dag falder det fremtidige valg af videregåendeuddannelse jo meget på, hvorledes dine karakterer ser ud. Jeg fik en super god bog i gave for et par år siden. Den hedder; Spillet om karaktererne, og er skrevet af Peter Hertz og Alexander Sonne Wulff. De er begge tidligere studerende på gymnasiet, og deres bog er skrevet til alle os andre studerende. Da de begge blev studenter, havde de tilsammen 37 12-taller, og i deres bog deler de ud af deres egen erfaring. Den forklarer i meget enkle vendinger, hvorledes det er muligt at hive sine karakterer rigtigt pænt op – ved faktisk simple råd og super gode guldkorn. Nu er det ikke fordi, at jeg altid selv får de aller bedste karakterer, men jeg vil klart anbefale denne bog, hvis du er lidt på bar bund, i forhold til, hvad du kan gøre for at få bedre karakterer. Mine tre yndlings tips/guldkorn fra bogen er: 1. Priotering af fagene, i forhold til niveau: På gymnasiet er fagene inddelt efter niveau i henholdsvis; A-, B- og C-fag, hvilket også har noget at gøre med, hvilket år de afsluttes. Det er nemlig vigtigt at huske, at hvis du fx går i 1.g, bør give den maks gas i dine C-fag, altså dem du afslutter det år. I 2.g er det så B-fagene - eller bare de fag du afslutter det år, du bør fokusere på osv. osv.. 2. Brok dig over uretfærdige karakterer: Sommetider kan man være uheldig, og få karakterer, der ikke nødvendigvis afspejler ens præstation. Brok dig! De fleste lærere skal give hundredevis af forskellige elever individuelle karakterer, så jeg har oplevet ikke at have fået den karakter som jeg mente, at jeg fortjente, og jeg har derefter brokket mig. Det er selvfølgelig ikke i alle tilfælde, at dette vil hjælpe eller alle lærere, der er villige til at ændre din karakter, men man kan lige så godt tage chancen - måske er man heldig? 3. Mundtlig eksamen - vær selvsikker: Jeg har oplevet, at jeg får bedre karakterer til mundtlige eksamener, end hvis jeg bare skal bedømmes på min overordnede viden om faget i løbet af året. Fx afsluttede jeg fysik med et 12-tal i min mundtlige eksamen i 1.g. Et fag som jeg aldrig i mit liv havde drømt om, at jeg ville score topkarakter i, men det lykkedes. Jeg er af den opfattelse, at det er fordi, at jeg som regel, også selvom det ikke er rigtigt, lader som om, at der ikke er én ting som jeg ikke ved om faget.

Hvis du er gymnaiseelev, vil jeg klart anbefale dig at få anskaffet denne bog! Den er guld værd ;-P Den kan købes HER.

xo

Synes godt om

Kommentarer

Alma Louise
,
Jeg er glad for, at du kunne lide det 😊 Og ja, det er nemlig super smart!
Katrine Ringbæk,
Super fint indlæg! Jeg går selv i 3.g og har benyttet mig af at priotering af fagene, i forhold til niveau. Det er smart 😊
katrineringbaek.bloggersdelight.dk