fashion & lifestyle

Haircare: Balsam før shampoo?

Hey babes! Jeg læste for ikke så længe siden en artikel på Metroxpress, der omhandlede hårvask. I artiklen blev det forklaret, hvordan det skulle være langt bedre at vaske dit hår med balsam før shampoo, og ikke den anden vej rundt, som jeg og rigtigt mange andre piger sikkert har gjort/gør. I starten tænkte jeg, at det ville få mit hår til at virke tørt og filtret, men der var jo ikke andet at gøre, end at prøve det af selv. Første gang jeg prøvede den "omvendte metode", virkede mit hår godt nok sundt og lækkert (fuldstændig som når man lige er kommet fra frisøren efter tonsvis af hårkur), men jeg var dog overbevist om, at dette kun kunne skyldes, at jeg havde brugt godt med hårolie efter badet den dag. Jeg besluttede mig dog alligevel for at prøve det igen, og nu tror jeg aldrig, at jeg går tilbage til "shampoo før balsam"-metoden. Mit hår er simpelthen så blødt og lækkert, og det virker slet ikke så tørt og slidt som det ellers godt kan være i spidserne. Jeg kan jo selvfølgelig ikke love, at denne metode vil være som et mirakel for alle, der prøver den, men jeg vil helt klart anbefale alle piger i hvert fald at prøve den af! Indtil videre har jeg bare brugt både balsam og shampoo fra Garnier Fructis og Garnier Respons serierne, hvilket jeg er super tilfreds med.
Husk at like min blog på Facebook lige HER. På denne måde vil man altid være opdateret på alt, hvad der sker på bloggen :)

God sommer og god hårvask til jer! ;)

xo Alma

  • Beauty

Synes godt om

Kommentarer

Alma Louise
,
Det synes jeg bestemt, at du skal gøre! God fornøjelse 😊
Emma-Marie Hajslund,
Hmm, det lyder smart, det må jeg hellere prøve 😊

http://emmahajslund.bloggersdelight.dk
emmahajslund.bloggersdelight.dk