fashion & lifestyle

LAST STOP: ADINA, HAMBURG

Hey Babes!


Så er vi hjemme igen fra den fedeste, lækreste og bedste road trip! Jeg synes tiden er gået SÅ stærkt, og det er altså en lille smule sørgeligt, at vores tur allerede er ''overstået''.. Men! Til gengæld har vi nu en masse skønne minder med os resten af livet - og selvfølgelig også tonsvis af billeder, haha. Jeg kan ikke samle hele turen i ét blogindlæg, så de vil komme løbende med fokus på forskellige dele af turen. Vi starter faktisk i slutningen, ved vores sidste stop: Hamborg.

Vi ville gerne afslutte ferien lidt ekstra lækkert, og vi besluttede os derfor for at tage tre nætter på Adina Apartment Hotel i Hamborg (Speicherstadt). Her boede vi på det lækreste værelse med en stor dobbeltseng (jeg har aldrig sovet såå vidunderligt!), lækkert og lyst (og stort) badeværelse, stueområde samt et lille køkken med alt man har brug for - b.la. opvaskemaskine, stort køleskab og vaskemaskine.

Jeg har tidligere besøgt Adina i København til et lækkert event (læs om det HER), så det var super sjovt at besøge ét af deres andre hoteller i udlandet. Deres lækre faciliteter såsom indendørs pool, fitness rum og restauranten, Storehouse, går igen i Hamborg også. Vi spiste faktisk på Storehouse alle aftenerne og vi havde også super god morgenmad buffet inkluderet i vores ophold - derudover nød vi også diverse lækre drinks i baren ;-)

Jeg er så glad for, at vi tog de overnatninger i Hamburg, hotellet var så lækkert - god mad, mega venligt personale og fantastiske værelser/lejligheder.

Vi fik ikke set sindssygt meget af byen, men vi fik shoppet en hel del - Adina Speicherstadt ligger 5 minutters gang fra en masse butikker og derudover besøgte vi også designer outlettet i Neunmünster, der ligger ca. en times kørsel fra Hamborg.

Jeg ville helt klart besøge Hamborg igen til en shopping weekend - og Adina får også de varmeste anbefalinger herfra <3

xo Alma

#sponsored

Synes godt om

Kommentarer