fashion & lifestyle

Sidste år på Gym: Mine fremtidsplaner?

Så har 3.g været igang i et par uger, og det er så småt begyndt at gå op for mig, at dette er mit sidste år på gym. Nu er det "alvor", og inden jeg når at få set mig om, står jeg med huen på hovedet. Selvom det er sørgerligt, og at jeg kommer til at savne rigtig mange ting ved gymnasiet, så glæder jeg mig sååå meget til endelig at være færdig. Det har været nogle lange år, der er alligevel er gået ufatteligt hurtigt, og nu er der simpelthen kun ét tilbage. Det begynder for alvor at gå op for én, når man står der og skal have målt hoved til huen, vælge fag til SRP, tage stilling til videregåendeuddannelse osv. osv.. Der er virkeligt mange ting at tænke på, når det kommer til, hvad man skal lave efter gymnasiet. Og hvad vil jeg så gerne bagefter?

Jeg er sikker på, at jeg skal have mig et sabbatår, hvor jeg super gerne vil få arbejdet en masse, rejse forskellige steder hen, gerne både med Frederik, men måske også en tøsetur med Isabelle? Derudover vil jeg gerne arbejde på, at opbygge og gøre min blog endnu større og få endnu mere succes med den. Eftersom jeg går og drømmer om, at blive noget à la modeskribent/modejournalist/moderedaktør for et magasin, kunne jeg måske også overveje forskellige praktikpladser inden for denne branche i mit sabbatår.

Når det kommer til selve studie delen, er jeg fast besluttet på, at jeg godt kunne tænke mig at arbejde videre med mindst to af de tre A-niveaus sprog jeg har nu, fransk, spansk og engelsk, og gerne noget kommunikation og/eller journalistik. Jeg har hverken valgt en specifik slags uddannelse, universitet eller linje endnu, men jeg har kigget på b.la. RUC og CBS. Jeg har heldigvis stadig noget tid endnu til at beslutte mig, så lige nu vil jeg bare kigge lidt videre, evt. tage til noget åbent hus, og ikke mindst arbejde på, at mit gennemsnit bliver så højt som muligt for mig, når jeg afslutter 3.g til sommer.

 

In English

A blogpost for my Danish readers about my plans for the future, education etc..

xo Alma

 

Synes godt om

Kommentarer