fashion & lifestyle

Tid til at lære at køre bil

Hejsa alle sammen!

Jeg er ved at tage kørekort! Jeg fatter næsten ikke, at jeg allerede er igang, men i næste måned bliver jeg 18 og i fødselsdagsgave får jeg blandt andet et kørekort af mine forældre, yay!

Så jeg går til teori og skal snart op til teoriprøven, da jeg allerede startede i oktober. Jeg har allerede været en del ''ude i det virkelige liv'' og køre, og det går rigtig fint, heldigvis. Den allerførste gang jeg selv skulle ud og køre var selvfølgelig i det der populært bliver kaldt ”kravlegården”. Jeg var helt vildt nervøs, men det gik heldigvis også godt, udover det var det super fedt, men også ret grænseoverskridende. I kravlegården lavede vi alverdens forskellige små øvelser som fx 8-taller forlæns og baglæns og parkering i bås.

I mandags var jeg så på motorvej. Det var ret sjovt – jeg er vidst alligevel lidt af en fartbølle, for jeg fandt det morsomt at køre lidt stærkere end på almindelig vej. Men hold da helt op, hvor er der bare en milliard nye ting at skulle lægge mærke til og holde øje med, det jeg frygter mest nu er mørkekørsel... Jeg glæder mig vildt meget til selv at kunne komme omkring, og jeg er så heldig at mine forældre har lovet at hjælpe mig med at finde en bil til mig når jeg færdig, så det ser jeg naturligvis meget frem til. Jeg bor på jo landet og der er ikke noget videre offentligt transport, så jeg er meget afhængig af at blive hentet og bragt, så det bliver SÅ fedt selv at kunne styre det!

Kys & Kram

  • My Life

Synes godt om

Kommentarer